Skip to main content
Category

Ikke kategoriseret

Frivilligbørs 2018

By Ikke kategoriseret

Sendt 18. oktober 2018

 

Reportage fra Frivilligbørs 2018 i Ridehuset i Aarhus.

Et stort antal foreninger og organisationer var mødt op for at bytte ydelser med hinanden. Reporter John Lykkegaard var vaks ved mikrofonen for at få kommentarer fra deltagerne.

Arrangørerne fra Frivilligcenter Aarhus tog pænt imod og ledte med sikker hånd de fem runder i frivilligbørsen og indsamlede godt 150 aftaler mellem de deltagende foreninger.

>Om sorg<

By Ikke kategoriseret

Sendt 4. oktober 2018

 

Vi følger billedkunstneren Astrid Gjesing og komponisten Sisse Lunøe i opsættelsen og præsentationen af lydværket ” om sorg “, en såkaldt audiowalk som hører til under Museum Ovartaci i Risskov.

Værket befinder sig i Psykiatrisk hospitals park i Risskov.

” …Til hospitalet hører der en stor, gammel park og en kirkegård, og der er kort vej til vandet.”

Værket tager udgangspunkt i de to kunstneres oplevelse af Psykiatrisk Hospital og stedet. Det er en sampling af tekster af f. eks. Rainer Maria Rilke og Sylvia Plath. At den er samplet, vil sige, den bliver klippet fra andres tekster og bearbejdet Den er indtalt af 6 personer.

Audiowalken er skabt til en vandring i parken Den er knyttet til bænkene, der har fået en gul markør og et skilt med en QR kode, som man kan scanne Astrid Gjesing og Sisse Lunøe arbejder med alvor og smerte, men også med det gode der (må) findes – og håbet Det er gribende, og de er i stand til at anvende få, men stærke midler.

“Denne audiowalk forener på mange måder meget af det, der i forvejen er på spil i museets kunstsamling” – Mia Lejsted, Museumsleder, Ovartaci

Brugernes Bazar 2018: Retssikkerhed?

By Ikke kategoriseret

Sendt 27. september 2018

 

Under temaet “Social udsatte i systemet” satte Jann Sjursen Brugernes Bazar igang i Odense i august.
I dette program fortæller Nicolai sin barske historie om forfølgelse og tæsk, efter han vidnede mod en lokal bande. Han har måttet flytte i eksil og bliver hjulpet af Projekt Husvild i Odense.

Ekstrem samlermani

By Ikke kategoriseret

Sendt 6. september 2018

 

Hvad er ekstrem samlermani?

Psykolog Louise Brückner Wiwe fortæller om, hvordan folk kan fylde hele deres hjem op med ragelse og affald, men for dem har det værdi, en form for tryghed, eller mulighed for at de engang teoretisk kan bruge det. Problemet er at tingene invaliderer dem, uden de er klar over det. De kan ikke have folk på besøg, da de skammer sig. Tilmed er der stor brandfare, der kan gå både mus og andre skadedyr i det. Det kan ende med, de bliver smidt ud af deres hjem, når viceværten opdager det, eller varmemåleren skal aflæses.

I TV programmet hører vi om, hvordan man kan hjælpe ekstreme samlere samt om det dobbeltliv, de fører, med et godt job som bankansat, mens de der hjemme bor i en losseplads, hvor selv badeværelset er fyldt op med bamser eller papkasser.

LVS Sommer Camp 2018

By Ikke kategoriseret

Sendt 23. august 2018

 

Landsforeningen af væresteder, LVS har i år eksisteret i 20 år. Gennem en del år har Feriecamp og udsattelege (UL) været årets store begivenhed, hvor udsatte mødes til en uges samvær.

For 2. år i træk foregik det i Randers, og ikke mindst 500 tilmeldte fra Randers var med til, at det blev et rekordår med små 1600 deltagere. Alt gik op i en højere enhed. Solen bagte ned fra morgen til aften. Stedet var perfekt. Turen til Djurs Sommerland for de mange børnefamilier blev en uforglemmelig oplevelse.

Og så vakte det begejstring, at Jakob Haugaard havde brug for et glad og højtskrålende kor til sit – måske kommende hit, om socialt udsatte.

Det eneste skår i glæden er, at nye EU-regler betyder, at fra 2020 falder den økonomiske støtte fra Feriefonden bort, så næste år kan blive sidste gang.

Forår i Gallo Gartneriet

By Ikke kategoriseret

Sendt 16. august 2018

 

ANTV var på besøg en dejlig varm forårsdag i Gallo Gartneriet i Risskov. Her fortalte ansatte og frivillige om forskellige aspekter ved sådan et havebrug om foråret.

Det blev til en snak om forskellige komposteringsformer, nytteplanter, insekthotel og smukke blomster.

Mads Trier-Blom om recovery

By Ikke kategoriseret

Sendt 9. august 2018

 

Vi mødte Mads Trier-Blom i programmet “Borgerne fortæller om, hvad der hjælper”, (https://youtu.be/YzEOgWRHAS0) og her følger et længere uddrag af Lise Juls interview med ham.

Mads fortæller om sine egne erfaringer med bipolar sygdom og har nogle kloge bud på forståelsen af psykisk sygdom og hvad der skal til for at komme videre ud fra sin egen historie.

Borgerne fortæller om hvad der hjælper

By Ikke kategoriseret

Sendt 2. august 2018

 

Hvad skal der til for at komme sig over psykisk sygdom og måske få nyt håb og liv?

Begreberne recovery og rehabilitering er centrale for socialpsykiatriens indsats. Men hvad siger borgerne selv om, hvad der hjælper dem i deres recoveryproces?

Det prøver denne progamserie at give nogle bud på. Her møder vi beboere på botilbudet Orion og tre ambassadører for En Af Os-kampagnen, som alle har reflekterede bud på, hvad der har hjulpet dem videre.

Robin – fra hjemløs til student

By Ikke kategoriseret

Sendt 26. juli 2018

 

19-årige Robin er hjemløs. Det har hun været, siden hun flyttede hjemmefra som 16-årig.

Torsdag den 21. juni kunne Robin sætte den hjemmelavede studenterhue på hovedet efter at have fået 10 i det sidste fag. Hvor Robins studiekammerater kunne sidde trygt og godt på værelset og studere, brugte Robin biblioteket og bænke rundt om i Aarhus.

Trods sine problemer som hjemløs er Robin politisk aktiv på venstrefløjen. Men afstanden er stor, og hun bemærkede, at flere gik uden om hende uden at hilse, når hun solgte Hus Forbi. Men til møder om aftenen ville de gerne tale med hende.

I denne udsendelse fortæller Robin om sit hårde liv på gaden, om at være sofaluder og leve i frygt. Men hun fortæller også om sine håb til fremtiden. Ikke mindst om sin drøm om at blive folkeskolelærer.

Recovery og rehabilitering – en begrebsafklaring

By Ikke kategoriseret

Sendt 19. juli 2018

 

En ny grundfortælling sætter retningen for socialpsykiatrien i København de kommende år. Visionen er, at alle kan komme sig helt eller delvist af psykiske sygdomme. Det betyder blandt andet, at borgere skal mødes af medarbejdere, som tager udgangspunkt i en fælles forståelse for recovery og rehabilitering.

De faglige begreber har længe været på den velfærdsfaglige dagsorden, men hvad betyder de helt præcist? Hvordan undgår medarbejdere misforståelser i mødet med udsatte borgere?

Specialkonsulent i Socialstyrelsen Finn Blickfeldt Juliussen holder her et stærkt oplæg om recovery og rehabilitering for en gruppe studerende på Københavns Professionshøjskole.