Skip to main content

Hjælper seksuelt misbrugte mænd

By Ikke kategoriseret

Sendt 10. februar 2022

Tusindvis af danske mænd lever med et tabu, som er vanskeligt for mange at snakke om, og det har store konsekvenser for en stor del af dem. De er blevet seksuelt misbrugt som børn, og mange af dem har aldrig fået hjælp til at bearbejde de voldsomme og grænseoverskridende overgreb. En dansk organisation kæmper for at finde frem til mændene og hjælpe dem til et bedre i liv.
Organisationen hedder Kvisten og tilbyder samtaler, behandling og terapi til seksuelt misbrugte mænd med senfølger.
Det fortæller direktør i Kvisten, Lisbeth Høstgaard Møller, om i dette program.

Ildsjæl kæmper for de pårørende

By Ikke kategoriseret

Sendt 3. februar 2022

Det kan være ufattelig hårdt at være pårørende til et menneske, som bliver ramt af psykisk sygdom. Det har Anne Margrethe Gad Jørgensen selv oplevet. Hendes datter blev ramt af flere psykoser og måtte indlægges.

Siden har Anne Margrethe Gad Jørgensen brugt tusindvis af frivillige timer på at hjælpe andre pårørende til psykisk syge og det har givet hende en masse erfaringer som hun her deler ud af.

Mere hjælp til voldsramte kvinder

By Ikke kategoriseret

Sendt 27. januar 2022

Nu er der hjælp til kvinder, som lever i en barsk hverdag fyldt med misbrug og svær psykisk sygdom og ofte bliver udsat for vold. Mange er prostituerede, lever på gaden eller i svært dysfunktionelle forhold.
Et nyt specialiseret krisecenter skal være nødhavn for de kvinder som er allermest udsat i samfundet.
Sanne Neergaard Kjellow, daglig leder af Redernes Krisecenter Midtjylland, fortæller her om det nye krisecenter i Skejby ved Aarhus.

Mønsteds mirakel

By Ikke kategoriseret

Sendt 20. januar 2022

Erik Mønsted Pedersen var psykotisk og angst det meste af sit ungdomsliv.
Det førte blandt andet til omkring 35 indlæggelser. Men sådan er det ikke længere. På bare tre uger forsvandt alle symptomerne og han blev rask!
Nu er han psykolog og netop blevet valgt som næstformand i landsorganisationen SIND. Se hans fantastiske historie her.

Håndbold og rebelkor på folkemødet

By Ikke kategoriseret

Sendt 13. januar 2022

Sportschefen i DHF og dermed for herrernes håndboldlandshold, Morten Henriksen, fortæller om sit virke samt hvad de gør for at få endnu flere til at dyrke sporten.

Rebellen fra Langelands kor, giver smagsprøver på deres sangkunnen i et af de mange telte.
Vi runder det hele af med en billedmosaik fra folkemødet på Bornholm årgang 2019

Selvmord rammer de efterladte

By Ikke kategoriseret

Sendt 6. januar 2022

Ellen Bæk mistede begge sine børn, da de med kort mellemrum valgte at begå selvmord.
I dag kæmper hun som formand for “Foreningen til efterladte efter Selvmord” for at hjælpe andre i samme situation.
Her fortæller hun sin egen barske historie og hvordan foreningen hjælper pårørende til mennesker der vælger at tage deres eget liv.

Rummelig i midt

By Ikke kategoriseret

Sendt 30. december 2021

Rummelig imidt er et projekt, der arbejder for at skabe jobåbninger for folk på kanten af arbejdsmarkedet. Denne mission tilstræbes gennem forskellige aktiviteter, hvorfor projektet blandt andet arbejder med virksomhedsnetværk, borgerrettede forløb, socialøkonomi, cirkulær økonomi og offentlige sociale indkøb. I projektet er der iværksat aktiviteter for 913 borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Rummelig imidt er støttet af EU’s socialfond og Region Midtjylland.

Mød her initiativtagere, borgere og projektfolk, som alle har bidraget til Rummelig imidt

Hus Forbi 25 år

By Ikke kategoriseret

Sendt 23. december 2021

Hjemløseavisen Hus Forbi har 25 års jubilæum i år.
Avisen er en lille succeshistorie for en ellers udsat sælgerskare. Hus Forbi udkommer 12 gange om året, og sælgeren tjener kr. 15 pr. solgt avis.
Det blev fejret i Aarhus på en råkold fredag, hvor kommende Rådmand for Sociale forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune, Anders Winnerskjold dukkede op og hilste på sine nye venner, som han snart skal lære at kende.
Mød i programmet også sekretariatsleder, Rasmus Vexsøe Kristensen, som fortæller om avisens historie og muligheder.

BROEN til en aktiv fritid

By Ikke kategoriseret

Sendt 16. december 2021

BROEN (https://broen-danmark.dk/) består af frivillige foreninger, som hjælper børn og unge til at have et aktivt fritidsliv. BROEN startede som en frivillig forening i Horsens på privat initiativ af Hans Søgaard i 2002.

I dag er der 33 lokalforeninger fordelt ud over hele landet, som BROEN Horsens har dannet model for.  BROENs fokus er på børn og unge, hvor familien ikke har resurser til, at børnene kan deltage i en fritidsaktivitet. Gennem et aktivt fritidsliv kan børnene være sammen med andre børn, unge og voksne rollemodeller i et positivt fællesskab.

I programmet møder du ambassadør for BROEN Danmark, repræsentanter for BROEN Danmark og BROEN Horsens, danselærer, danseelev m.fl.

Musikterapi hjælper på psykiske lidelser!

By Ikke kategoriseret

Sendt 9. december 2021

Der er et stigende fokus på anderledes behandlingsmetoder i psykiatrien. Blandt andet behandlinger, hvor der ikke bruges medicin. En af metoderne er musikterapi.
Vi kender alle til hvad musik kan gøre ved os – enten når vi er glade, skal præstere noget usædvanligt, eller måske er kede af det.
Men at musikken også kan bruges i behandling af mennesker med psykiatriske lidelser er måske ukendt for mange.
Mød her en dansk pioner i musikterapien: Inge Nygaard Pedersen fra Aalborg Universitet.