Sendt 3. september 2026
Popsilden Clara Simonsen, der er kendt fra festivaller rundt om i landet, fortæller om sin karrieres op- og nedture som sangerinde. Derudover beretter hun om sin psykiske sårbarhed, hvor medicinen har hjulpet hende meget.
Oplev humørbomben Clara detonere på scenen i Aarhus, efter der er varmet op med 10 minutters interview, hvor hun fortæller om sin psykiske sårbarhed og karriere.
Sendt 20. august 2026
De frivillige sociale foreninger i Aarhus blev rundbarberet ved seneste nedskæringsbudget. Spørgsmålet er nu, om kommunen har en plan for samarbejdet med de frivillige foreninger fremover.
Anna Thusgård (S), Formand, Social- og Beskæftigelsesudvalget Aarhus Kommune og Marie Nyegaard talsperson for Civilsamfundets Sociale Alliance forsøger at indkredse dilemmaet.
Sendt 13. august 2026
Hvordan kan heste give os ro og velvære? Truels Vallø Bisgaard fortæller om det på Folkemødet på Bornholm.
Derudover beretter han om, hvordan de en million hunde og andre kæledyr i Danmark kan give os ro og velvære.
Han er uddannet hesteterapeut med egen gård og heste på Sjælland.
Få indsigt i både dyrene og dig selv!
Sendt 23. juli 2026
Naturen har gennem årtusinder været menneskets apotek, og interessen for medicinske urter oplever i disse år en ny opblomstring.
I dette program møder vi herbalist, urteformidler og forfatter Line Hassall Thomsen til en samtale om sundhed, livskvalitet og mental trivsel.
Vi hører om, hvordan mødet med naturens helende planter blev til en livslang passion, og hvorfor urteviden fortsat er relevant i en moderne og travl hverdag. Line er også aktuel med en kommende bog om medicinske vilde urter.
Sendt 16. juli 2026
Med afsæt i sin forskning og bogen “En ny forståelse af unges mistrivsel – modspil til sygeliggørelsen af unges liv” udfordrer psykolog og ph.d. Joachim Meier den dominerende forståelse af unges mistrivsel. Han argumenterer for, at vi i højere grad bør fokusere på livet frem for symptomerne.
Er mistrivsel først og fremmest et spørgsmål om psykiske symptomer og diagnoser, eller er det også et udtryk for de livsvilkår og eksistentielle udfordringer, der følger med det at være ung i dag?