Sendt 23. juli 2026
Naturen har gennem årtusinder været menneskets apotek, og interessen for medicinske urter oplever i disse år en ny opblomstring.
I dette program møder vi herbalist, urteformidler og forfatter Line Hassall Thomsen til en samtale om sundhed, livskvalitet og mental trivsel.
Vi hører om, hvordan mødet med naturens helende planter blev til en livslang passion, og hvorfor urteviden fortsat er relevant i en moderne og travl hverdag. Line er også aktuel med en kommende bog om medicinske vilde urter.
Sendt 16. juli 2026
Med afsæt i sin forskning og bogen “En ny forståelse af unges mistrivsel – modspil til sygeliggørelsen af unges liv” udfordrer psykolog og ph.d. Joachim Meier den dominerende forståelse af unges mistrivsel. Han argumenterer for, at vi i højere grad bør fokusere på livet frem for symptomerne.
Er mistrivsel først og fremmest et spørgsmål om psykiske symptomer og diagnoser, eller er det også et udtryk for de livsvilkår og eksistentielle udfordringer, der følger med det at være ung i dag?
Sendt 2. juli 2026
Som 14-årig mister Monika sin mor som begår selvmord på grund af psykisk sårbarhed. Det trækker spor til hendes nutidige liv, hvor Monika nu er pårørende til sin egen datter, der har det svært i livet. Derfor hjælper Monika med at passe på sine børnebørn.
Monika har brugt sine erfaringer til at gøre en forskel for andre. Hun har arbejdet i socialpsykiatrien i mange år og arbejder som mentor for psykisk sårbare og kriminelle unge i Aarhus Kommune.
Sendt 18. juni 2026
Musikalske Alliancer er et treårigt kunstnerisk projekt, hvor koncerten på Museum Ovartaci udgør et centralt element. Her præsenteres musikalske værker skabt i tæt samarbejde mellem professionelle musikere, en digter og borgere fra det socialpsykiatriske botilbud Sønderparken. Sangene rummer sårbarhed, styrke, humor og håb og giver publikum et sjældent indblik i liv, som vi ellers ikke hører så meget om.