Skip to main content

Mening – det der skaber mennesker. Et program om Johannes Nielsen (G)

By Ikke kategoriseret

Sendt 11. marts 2021

Et besøg hos tidligere overlæge på Psykiatrisk Hospital, Risskov Johannes Nielsen.

Et portræt af en læge, hans kampe og hans møde med patienter, der blev både venner og forbilleder.

Johannes har arbejdede på Psykiatrisk Hospital, Risskov i 53 år. – Et halvt århundrede med traditionsopbrud og nytænkning. Vi hører om opfattelser af psykiatri, sygdomsbehandling og patienter.

Johannes Nielsen har sammen med psykiatribrugere og ansatte på Gallo, på Psykiatrisk Hospital, Risskov samt andre dedikerede personer skabt en række aktiviteter for psykiatribrugere: Galleri Gallo, Forlaget Gallo, Gallo Skolen, Gallojob samt Museum Overtaci og De kreative Værksteder, Det Åbne Atelier mv. mv.

Johannes Nielsen døde 93 år gammel i 2017

BISTAD – Vi er fælles om bierne (G)

By Ikke kategoriseret

Sendt 4. marts 2021

Biavl i en storby giver mulighed for, at byens socialt udsatte kan engagere sig i meningsfuldt arbejde. BISTAD tilbyder fleksibelt arbejde i et stærkt fællesskab, der handler om produktion af honning.

ANTV har haft fornøjelsen af at følge BISTADs arbejde. Vi besøger to bi-gårde, som er opstillet i byen – netop dér, hvor et lille stykke natur kiler sig ind mellem veje og bebyggelser. Arbejdet kræver omhu, samarbejde og evne til at iagttage biernes forunderlige liv.

I programmet følger vi tillige, hvad der sker, når de fyldte bi-tavler er hjembragt til BISTADs værksteder. Vi ser store skinnende maskiner, der slynger og frigør strømmen af gylden frisk, honning. Opgaverne har baggrund i et ældgammelt håndværk og samspil mellem mennesker og insekter.

Lene Kiel Jensen, medstifter og daglig leder af BISTAD, udtaler i programmet, at: – vi giver vi mulighed for, at byens socialt udsatte kan engagere sig i meningsfuldt arbejde. Vi tilbyder fleksibelt arbejde i et stærkt fællesskab, der handler om produktion af honning.

Derudover rummer biavl et andet væsentligt perspektiv, nemlig dét at 1/3 af verdens fødevareproduktion er afhængig af biernes bestøvning. Samtidig er bestanden af bier er i voldsom nedgang.

Lene Kiel Jensen understreger: – Ved at vi genindfører bier i byen, kan biodiversiteten opretholdes. Dermed bliver den værdifulde bestøvning af et utal af planter opretholdt.

BISTAD er en socialøkonomisk virksomhed, der bidrager til et bæredygtigt samfund på flere områder!

Sårbare Stemmer i EU (2/2)

By Ikke kategoriseret

Sendt 31. december 2020 og 14. januar 2021

Sårbare stemmer i EU er en udsendelse i to dele. Del 2 undersøger, hvilken betydning fællesskaber og foreninger har for personer med psykisk sårbarhed og deres mulighed for at blive hørt i samfundet.

Udsendelsen er bygget op af en række interviews med personer, der har personlig, politisk og professionel erfaring med psykisk sårbarhed. Desuden anvendes koncertnumre fra Mathilde Falchs fortællekoncert i Tilst Kirke ved Aarhus.
De medvirkende udgøres af EU-parlamentariker, Christel Schaldemose (S), musiker Mathilde Falch, SIND-formand Knud Kristensen, Kvisten-bestyrelsesmedlem Kurt Kyed og læge Søren Vahlgren Knudsen.

Støttet af Europa-Nævnet

Sårbare Stemmer i EU (1/2)

By Ikke kategoriseret

Sendt 24. december 2020 og 7. januar 2021 og 20. maj 2021

Sårbare stemmer i EU er en udsendelse i to dele.
Del 1 har fokus på, hvordan personer med psykisk sårbarhed kan få en stemme og blive hørt i vores demokratiske samfund.

Udsendelsen er bygget op af en række interviews med personer, der har personlig, politisk og professionel erfaring med psykisk sårbarhed. Desuden anvendes koncertnumre fra Mathilde Falchs fortællekoncert i Tilst Kirke ved Aarhus.
De medvirkende udgøres af EU-parlamentariker, Christel Schaldemose (S), musiker Mathilde Falch, kunstmaler Anne Ditte, SIND-formand Knud Kristensen, Kvisten-bestyrelsesmedlem Kurt Kyed og læge Søren Vahlgren Knudsen.

Støttet af Europa-Nævnet

Hanne Kirkegaard om spise- og personlighedsforstyrrelser

By Ikke kategoriseret

Sendt 1. oktober 2020

Hvad er en personlighedsforstyrrelse? Hvad er en spiseforstyrrelse? De spørgsmål stiller Maria Brinks Arienfar til psykoterapeut Hanne Kirkegaard, som har stor erfaring inden for disse felter.

Hanne Kirkegaard er uddannet cand.mag. i dansk og psykologi og certificeret psykoterapeut MPF. Hun er medlem af Dansk Psykoterapeutforening og har egen praksis i Åbyhøj.

AarhusCare: interview med Camilla Jin Joseph

By Ikke kategoriseret

Sendt 17 december 2020

Psykolog Camilla Jin Joseph er en af initiativtagerne til AarhusCare, som tilbyder gratis psykologrådgivning og samtaleterapi til voksne over 30 år.
Projektet er drevet i samarbejde med Blå Kors Danmark og KSA Aarhus med økonomisk støtte fra TrygFonden. Projektet gik i luften 1. december, og her for tæller Camilla om det til Maria Brinks Arienfar.
Se mere på AarhusCare.dk

Socialpolitik i byudviklingen. Er det muligt?

By Ikke kategoriseret

Sendt 10. december 2020

Kan man opføre et helt nyt kvarter som primært består af store kontorbyggerier i glas og beton og så samtidig rumme et af landets største væresteder for socialt udsatte? I Aarhus har kommunen krævet at byggeselskaberne tænker de skæve eksistenser ind i planerne om Sydhavnen. Det er formentlig første gang at det sker i Danmark i så stor en målestok. I december var Rådet for Socialt Udsatte vært for en diskussion af planerne med deltagelse af interessenter fra området.

Psykiatritopmøde: Mød Outsideren

By Ikke kategoriseret

Sendt 3 .december 2020

Psykiatritopmøde i København sætter fokus på de aktiviteter, der er for sindslidende. Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, holder åbningstalen i den store Imperial biograf i hjertet af hovedstaden. Hvordan kan man som bruger af psykiatrien få sit budskab ud? Ved hjælp af Outsideren, der både er en hjemmeside, et magasin samt tv programmer. Hør Line Seier Madsen, redaktør af Outsideren, fortælle om de muligheder der er.

Mor Far Bipolar

By Ikke kategoriseret
Sendt 26. november 2020

Bogen “Mor | Far | Bipolar” tager afsæt i flere end 20 års erfaringer hos SIND Pårørenderådgivning i Aarhus med samtalegrupper og anden hjælp til børn, der er pårørende.
Forfatterne påpeger, at hvis barnet skal have det godt, er det vigtigt, at hele familien taler sammen om sygdommen. Derfor er bogen rettet mod hele familien. De tilføjer, at det er vigtigt, at den voksne, som har sygdommen, også føler sig mødt.
Maria Brinks Arienfar har den ene af forfatterne, Ann-Dorthe Ellegaard Petersen, i studiet, og sammen med Anne Margrethe Gad Jørgensen, leder af SIND Pårørenderådgivning taler de om denne vigtige bog.

John Tony Larsen fra AlcoAct

By Ikke kategoriseret

John Tony Larsen er socialpædagog og misbrugskonsulent, og han driver AlcoAct, som er et behandlingstilbud for mennesker med misbrugsproblemer og afhængighed i større eller mindre grad.
Maria Brinks Arienfar interviewer ham om, hvad der hjælper, og kommer også omkring John Tony Larsens egen misbugsfortid, og hvordan han tacklede sin afhængighed og kom videre for at hjælpe andre.