Skip to main content

Projekt Udenfor

By Ikke kategoriseret

Sendt 14. juni 2018

 

I løbet af de kommende uger er de første fire træhuse til medbygende hjemløse ved at være færdige. Siden 2016, hvor Kim Kromann præsenterede sin idé på et dialogmøde med Aarhus Kommune, er der sket meget.

Ideen med unge hjemløse, som er med til at bygge træhusene, er en del af Projekt UDENFOR, som blev stiftet af psykiater Preben Brandt i 1996 i København.

Men som vi skal se, er det ikke så ligetil at kaste sig ud i et stort projekt, som er afhængig af sponsorer og fonde

Evidensbaseret praksis

By Psykiatri

Sendt 31. maj 2018

 

Hvilke indsatser virker bedst for borgere med psykosociale problemer?
På socialområdet har man i mange år afprøvet forskellige metoder og søgt en evidens for virkningen. Men måske er det ikke selve metoden, der er afgørende for en positiv forandring. Måske er relationen til behandleren og organisationen omkring den enkelte behandler lige så vigtig.
Simon Østergaard Møller fra Metodecentret giver os her et bud på, i hvilken retning vi bør gå i behandlingen af udsatte borgere.

Landsforeningen af Væresteders 20 års jubilæum

By Ikke kategoriseret

Sendt 17. maj 2018

 

LVS – Landsforeningen af Væresteder – fejrede sit 20 års jubilæum på landsmødet i april i Middelfart.

Ud over ankermanden i LVS, Cliff Kaltoft, talte ANTV også med tidligere socialminister Eva Kjer Hansen (V), Preben Brandt fra Projekt Udenfor og bestyrelsesformanden i LVS Niels Rasmussen.

Der blev samtidig lejlighed til at se tilbage på nogle af LVS’s projekter som fx Tour de Udsat og Ferie Camp. Men også de socialpolitiske udfordringer, som LVS står over for, var en del af dagsordenen.

Hjemløse fra SAND møder Kristian Würtz (2/2)

By Ikke kategoriseret

Sendt 10. maj 2018

 

Program 2 af 2. I forbindelse med generalforsamlingen i Sammenslutningen af nuværende og tidligere hjemløse (Sand Aarhus/Østjylland) som blev holdt på Værestedet i Jægergårdsgade i Aarhus i marts, var et besøg af den nye rådmand for social- og beskæftigelse, Kristian Würtz forventet med spænding, da han skulle fortælle om sine visioner på området de kommende fire år. Men først fortalte formand for sand Aarhus/Østjylland om, hvad SAND arbejder med lokalt.

Hjemløse fra SAND møder rådmand Kristian Würtz

By Ikke kategoriseret

Sendt 3. maj 2018

 

Program 1 af 2. I forbindelse med generalforsamlingen i Sammenslutningen af nuværende og tidligere hjemløse (SAND Aarhus/Østjylland) som blev holdt på Værestedet i Jægergårdsgade i Aarhus i marts, var et besøg af den nye rådmand for social- og beskæftigelse, Kristian Würtz forventet med spænding, da han skulle fortælle om sine visioner på området de kommende fire år. Men først fortalte formand for sand Aarhus/Østjylland om, hvad SAND arbejder med lokalt.

Det ku ha været så godt

By Ikke kategoriseret

Sendt 12. april 2018

 

ANTV har besøgt Knud Kristensen, formand for SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed. I programmet kommer vi ind på den udvikling på både godt og skidt, der er sket inden for psykiatrien gennem de mange år, Knud Kristensen har været formand.

Motiver for frivillighed

By Ikke kategoriseret

Sendt 5. april 2018

 

Hvad motiverer frivillige? Hvordan tiltrækker man frivillige? Det var nogle af de spørgsmål, en konference i Aarhus i januar ville prøve at besvare. I programmet medvirker Maja Engberg-Sønderskov fra Smukfest, Anne-Marie Skov, Tuborgfondet og Per Lunde Lauridsen, Ringkøbing-Skjern Museum.

Øl, pølser, popkorn og en frikadelle

By Ikke kategoriseret

Sendt torsdag d. 29. marts 2018

 

Lasse Mortensen er Sølund Festivalens talsmand og primus motor. Her fortæller han om festivalen gennem årene garneret med gamle VHS-optagelser. Sølund Musik-Festival er verdens største musikfestival for mennesker med udviklingshæmning samt deres ledsagere. Ca. 20.000 mennesker sætter årligt hinanden stævne til 72 timers musik, fest og kærlighed i Landsbyen Sølund, Skanderborg.

Imødegå stigmatisering – interview med Johanne Bratbo

By Ikke kategoriseret

Sendt 22. marts 2018

 

Hvordan ser hele verden på sindslidende?

‘EN AF OS’ var medarrangør af den internationale konference “Overcoming Barriers in Minds and Society” i København.

Omkring 350 mennesker fra 32 lande deltog. Det var forskere, projektledere og ansatte på anti-stigma projekter og programmer verden over samt mennesker med egne erfaringer med mental sygdom og stigmatisering.

I dette program fortæller Johanne Bratbo, projektleder for EN AF OS detaljeret om konferencen og om hvad stigma er og hvordan stigmatisering og selv-stigmatisering kan påvirke mennesker.

Se mere her: http://www.en-af-os.dk/

Udsattedag i Aalborg

By Ikke kategoriseret

Sendt 15. marts 2018

 

SAND – de hjemløses landsorganisation i Nordjylland – stod i august bag ‘Udsattedag’, hvor hjemløses og udsattes vilkår var i fokus. I programmet interviewer Lise Jul med sin telefon deltagere, tandlæger og debattører om hvad der skal til for at få en positiv udvikling på området.