Skip to main content

Kan vi stole på vores erindringer?

By Ikke kategoriseret

Sendt 26. maj 2016

 

Ifølge klassisk freudiansk tankegang er det muligt at fortrænge erindringer om stærkt traumatiske begivenheder, og disse erindringer kan så senere blive genkaldt og bearbejdet i samarbejde med psykoterapi. Nyere forskning viser dog, at dette fænomen er en myte – der er ikke fundet overbevisende evidens for fortrængning i den gængse hukommelsesforskning. Tværtimod har det vist sig, at den menneskelige hukommelse er meget påvirkelig, og det er relativt nemt at konstruere falske erindringer af selv stærkt traumatiske begivenheder, selvom de aldrig har fundet sted.
Se Anne Scharling Rasmussens speedforedrag fra “Forskningens døgn” i Aarhus.

Spontane og viljestyrede erindringer

By Ikke kategoriseret

Sendt 19. maj 2016

 

Hvorfor dukker nogle erindringer op helt spontant i vores hukommelse, mens vi har det svært med at huske andre erindringer? Mange faktorer har indflydelse på, hvilke erindringer vi husker – bl.a. vores egen personlighed og de begivenheder, vi har været udsat for. Lektor i psykologi, Lynn Watson, fortæller om, hvordan og hvorfor vi husker vores personlige fortid, og hvordan spontane og viljestyrede erindringer er påvirket af vores psykiske helbred.

Drømmen om en handicapbåd

By Ikke kategoriseret

Sendt 12. maj 2016

 

Jes Georg Klein fra Silkeborg er lam fra brystet og ned. Han ved om nogen, hvordan handicappede bliver spist af med billige løsninger på hjælpemidler. I dag han han designet en handicapvenlig pontonbåd med den nyeste teknik, som de fleste handicappede selv kan sejle. Det er en drøm som har været 25 år undervejs. Det begyndte for mange år siden, da han udviklede en kørestol, som siden blev solgt i 1000 vis. En kørestol bygget efter den handicappedes egne ønsker og behov.

PALS 2 – Positiv Adfærd i Læring og Samspil

By PALS

Sendt 5. maj 2016

 

På to skoler i Holstebro har man for år tilbage indført PALS, og i det andet af to programmer fortæller lærere, pædagoger, elever og forældre om den forskel, det har gjort i deres liv. Programmet omfatter kapitlerne “En god kammerat”, “Vi viser hensyn, ansvar og omsorg”, “Negative hændelser” og “PALS med forældrene”.
PALS er en proaktiv og forebyggende skoleudviklingsmodel, der udvikler og styrker en positiv og inkluderende skolekultur. PALS står for Positiv Adfærd i Læring og Samspil. Modellen implementeres med succes i en række danske kommuner og i lande verden over.
Se også palsvideo.dk

PALS 1 – Positiv Adfærd i Læring og Samspil

By PALS

Sendt 28. april 2016

 

PALS er en proaktiv og forebyggende skoleudviklingsmodel, der udvikler og styrker en positiv og inkluderende skolekultur. PALS står for Positiv Adfærd i Læring og Samspil. Modellen er skoleomfattende, og den implementeres med succes i en række danske kommuner og i lande verden over. På to skoler i Holstebro har man for år tilbage indført PALS, og i dette første program om metoden, fortæller lærere, pædagoger, elever og forældre om den forskel, det har gjort i deres liv. Programmaet omfatter kapitlerne “Da vi fik PALS”, “Positive interaktioner” og “Min lærer skælder ikke ud”.
Se også palsvideo.dk

Uønsket 2 – Anbragt v. Ph.d. Jesper Vaczy Kragh

By Ikke kategoriseret

Sendt 21. april 2016

 

I forbindelse med Folkeuniversitetets “Århundredets Festival” med temaet Danmark 1900-1950 fulgte ANTV to foredrag under titlen “Uønsket”. I andet program sætter Ph.d. Jesper Vaczy Kragh fra Institut for Folkesundhedsvidenskab fokus på anbringelse af uønskede personer i første halvdel af 20. århundrede. Dette er samtidig et historisk kig på udviklingen af det sociale danmark frem mod 1980.

Portræt af Nathalie Boss

By Ikke kategoriseret

Sendt 14. april 2016

 

I programmet møder vi kunstneren Nathalie Boss. Hun er bosat og har værksted i Aarhus, hvor hun fremstiller mosaikker til salg. Derudover underviser hun i mosaik på Kofoeds Skole.

Nathalie har en fransk-israelsk baggrund og er uddannet underviser fra et kunstakademi i Israel.
For 14 år siden kom hun ved et tilfælde i gang med at arbejde med mosaikker, og hun har ikke sluppet det siden.

ADHD hos voksne kvinder – Maibritts historie

By ADHD

Sendt 7. april 2016

 

Hvordan viser ADHD sig hos voksne? Og gør den det på en særlig måde hos kvinder? Hør om symptomer, årsager og behandling og især om strategierne for et godt liv trods mangel på koncentration og overblik og vanskeligheder ved at tolke sociale situationer. Maibritt fik sin diagnose som 29-årig og fik forklaringen på en lang række tidligere problemer. Med medicin og systemer til at skaffe struktur, tackler hun både ADHD’en og jobbet som lærer.

Uønsket 1 – Forbrydelsens ansigt v. Professor Poul Duedahl

By Ikke kategoriseret

Sendt 31. marts 2016

 

I forbindelse med Folkeuniversitetets “Århundredets Festival” med temaet Danmark 1900-1950 fulgte ANTV to foredrag under titlen “Uønsket”. I første program sætter professor Poul Duedahl fra Aalborg Universitet fokus på forbryderbilledet, som samtidig rummer spændende fotografi-, rets- og socialhistorie.

ADHD hos voksne kvinder

By ADHD

Sendt 24. marts 2016

 

Hvordan viser ADHD sig hos voksne? Og gør den det på en særlig måde hos kvinder? Hør om symptomer, årsager og behandling og især om strategierne for et godt liv trods mangel på koncentration og overblik og vanskeligheder ved at tolke sociale situationer.