Skip to main content
Category

Ikke kategoriseret

Kan vi stole på vores erindringer?

By Ikke kategoriseret

Sendt 26. maj 2016

 

Ifølge klassisk freudiansk tankegang er det muligt at fortrænge erindringer om stærkt traumatiske begivenheder, og disse erindringer kan så senere blive genkaldt og bearbejdet i samarbejde med psykoterapi. Nyere forskning viser dog, at dette fænomen er en myte – der er ikke fundet overbevisende evidens for fortrængning i den gængse hukommelsesforskning. Tværtimod har det vist sig, at den menneskelige hukommelse er meget påvirkelig, og det er relativt nemt at konstruere falske erindringer af selv stærkt traumatiske begivenheder, selvom de aldrig har fundet sted.
Se Anne Scharling Rasmussens speedforedrag fra “Forskningens døgn” i Aarhus.

Spontane og viljestyrede erindringer

By Ikke kategoriseret

Sendt 19. maj 2016

 

Hvorfor dukker nogle erindringer op helt spontant i vores hukommelse, mens vi har det svært med at huske andre erindringer? Mange faktorer har indflydelse på, hvilke erindringer vi husker – bl.a. vores egen personlighed og de begivenheder, vi har været udsat for. Lektor i psykologi, Lynn Watson, fortæller om, hvordan og hvorfor vi husker vores personlige fortid, og hvordan spontane og viljestyrede erindringer er påvirket af vores psykiske helbred.

Drømmen om en handicapbåd

By Ikke kategoriseret

Sendt 12. maj 2016

 

Jes Georg Klein fra Silkeborg er lam fra brystet og ned. Han ved om nogen, hvordan handicappede bliver spist af med billige løsninger på hjælpemidler. I dag han han designet en handicapvenlig pontonbåd med den nyeste teknik, som de fleste handicappede selv kan sejle. Det er en drøm som har været 25 år undervejs. Det begyndte for mange år siden, da han udviklede en kørestol, som siden blev solgt i 1000 vis. En kørestol bygget efter den handicappedes egne ønsker og behov.

Uønsket 2 – Anbragt v. Ph.d. Jesper Vaczy Kragh

By Ikke kategoriseret

Sendt 21. april 2016

 

I forbindelse med Folkeuniversitetets “Århundredets Festival” med temaet Danmark 1900-1950 fulgte ANTV to foredrag under titlen “Uønsket”. I andet program sætter Ph.d. Jesper Vaczy Kragh fra Institut for Folkesundhedsvidenskab fokus på anbringelse af uønskede personer i første halvdel af 20. århundrede. Dette er samtidig et historisk kig på udviklingen af det sociale danmark frem mod 1980.

Portræt af Nathalie Boss

By Ikke kategoriseret

Sendt 14. april 2016

 

I programmet møder vi kunstneren Nathalie Boss. Hun er bosat og har værksted i Aarhus, hvor hun fremstiller mosaikker til salg. Derudover underviser hun i mosaik på Kofoeds Skole.

Nathalie har en fransk-israelsk baggrund og er uddannet underviser fra et kunstakademi i Israel.
For 14 år siden kom hun ved et tilfælde i gang med at arbejde med mosaikker, og hun har ikke sluppet det siden.

Uønsket 1 – Forbrydelsens ansigt v. Professor Poul Duedahl

By Ikke kategoriseret

Sendt 31. marts 2016

 

I forbindelse med Folkeuniversitetets “Århundredets Festival” med temaet Danmark 1900-1950 fulgte ANTV to foredrag under titlen “Uønsket”. I første program sætter professor Poul Duedahl fra Aalborg Universitet fokus på forbryderbilledet, som samtidig rummer spændende fotografi-, rets- og socialhistorie.

Veteranhjemmet i Aarhus

By Ikke kategoriseret

Sendt 17. marts 2016

 

Det nye veteranhjem i Aarhus er et unikt sted, hvor veteraner og pårørende mødes uformelt for at styrke sammenhold og kammeratskab.
Frank Jensen er en af de  veteraner, der kommer på stedet. Han har været udsendt i Irak og Afghanistan, og de mange kamphandlinger gav ar på sjælen. I dag lider mange veteraner af PTSD. Det gør Frank også, men på trods af de psykiske problemer lykkedes det Frank at gennemføre en uddannelse uden for militæret, samtidig med, at han som frivillig prøver at hjælpe andre veteraner.

At værne om livsflammen – et program om Kofoeds Skole Aarhus

By Ikke kategoriseret

Sendt 10. marts 2016

 

I programmet møder vi elever, undervisere, frivillige og ansatte hos Kofoeds Skole i Aarhus, som er et aktiveringstilbud til kontanthjælpsmodtagere, personer som modtager ledighedsydelse, sygedagpengemodtagere og førtidspensionister i Århus kommune.

Socialrådgiver Helle Rønn Christensen fortæller om skolens værdier og successer, underviser i kunsthåndværk Nathalie Boss fortæller om værdien i kreative processer. Steffen, som er elev hos Nathalie, fortæller om hvad det har betydet for ham at komme på skolen, og den arbejdsskade-ramte tømrer Jesper fortæller om glæden ved at arbejde frivilligt med træ og læder.

Skraldecaféen

By Ikke kategoriseret

Sendt 3. marts 2016

 

Mange familier har ikke råd til mad
Der er mange familier i Danmark, som ikke har råd til helt grundlæggende ting som f.eks. mad. Det kan føre til mistrivsel, isolation og tab af værdighed. Samtidig bliver der hver dag smidt store mængder mad ud fra bl.a. supermarkeder. Det er en åbenlys ulighed, som vi vil bidrage til at udligne.

Vi skaber fællesskab omkring et måltid
Vi vil vise, at mad ikke er et privilegium. Det er en rettighed. Vi drømmer om at skabe et fællesskab, der giver mennesker mulighed for at gå ud og møde andre omkring det at lave og spise et måltid mad. Her kan vi også gøre andre ting som f.eks. dele viden om ernæring, lave byttemarkeder for børnetøj og hjælpe hinanden med udfordringer i livet.

Beretninger fra en kirkegård

By Ikke kategoriseret

Sendt 18. februar 2016

 

Fremtiden for Kirkegården ved Århus Universitetshospital, Risskov er uvis: måske skal arealet udlægges til bebyggelse inden for den nærmeste årrække.

Den første begravelse på kirkegården ved Jydske Asyl fandt sted i 1854. I alt 2147 mennesker med psykiatriske diagnoser er begravet på kirkegården.

I programmet spørger vi: Hvem var de mennesker? og Hvordan levede de deres liv?

Vi besøger kirkegården og Sima Nomberg, rundviser på Museum Ovartaci, giver et indblik i patienternes perspektiver – deres baggrund, deres kampe og deres bestræbelser på at skabe mening i en tilværelse på et psykiatrisk hospital for ca. 100 år siden.

I programmet ser vi interiører, genstande og billeder fra Museum Ovartaci, Kunstmuseet og Psykiatrisk Historisk Museum.

Programmet er produceret af Kursusholdet på ANTV og gennem indlevelse, grundig research og kreativ brug af billeder og musik åbner vi for et indblik i seks patienters situationer og liv.