Skip to main content
Category

Ikke kategoriseret

Via Vartegn

By Ikke kategoriseret

Sendt 3. november 2016

 

I løbet af sensommeren har studerende, psykisk sårbare og italienske kunstnere taget første skridt på rejsen mod Kulturby 2017, hvor de indvier kæmpemonumentet Vartegn på VIAs Campus Aarhus C i Ceresbyen.
Vartegn er en 8,5 meter høj figur, der giver plads til og sætter fokus på psykisk sårbare mennesker.
I fem uger har mere end 80 personer bygget, malet, skruet og loddet midt i VIAs Campus Aarhus C. Her har de bygget den 8,5 meter kæmpefigur af papmaché. Med øjenvipper lavet af hår fra en kost, hår lavet af tapet og ryggen beklædt med kæmpe vinger.
Igennem hele kroppen går en masse snore på kryds og tværs.12 personer skal optræde sammen med figuren og trække i snorene, så de kan styre dukkens bevægelser. Blinke med de flotte øjenvipper, vinke med hånden, vrikke med enden. I det hele taget – give liv til den kæmpe store figur.
”Vartegn er et kunst- og kulturprojekt, hvor vi sætter fokus på psykisk sårbare. Vores studerende arbejder sammen med forskellige grupper af udsatte borgere om at skabe et kæmpe vartegn for udsathed. Det handler om at give plads til og synliggøre psykisk sårbare og mennesker, der lever på kanten af samfundet. Give dem en stemme i samfundet – også i kulturbyen,” siger Klaus Rubin, lektor, VIA Pædagoguddannelsen, som står bag Vartegn.

Virksomhed tager socialt ansvar

By Ikke kategoriseret

Sendt 22. september 2016

 

Gennem en årrække har firmaet Lemvigh Müller på virksomhedens lager i Odense haft succes med at sluse psykisk sårbare ind på arbejdspladsen.
I udsendelsen fortæller driftchef Ole Thomsen og personalekonsulent om de fordele og ulemper, der har været i forbindelse med projektet. Mange psykisk sårbare er begyndt som praktikanter, men med tiden er de blevet vikarer og senere fastansatte på nedsat tid.

Tag på arbejde – Lars Aakerlund

By Ikke kategoriseret

Sendt 25. august 2016

 

Lars Aakerlund er psykiater og forfatter til bogen “Tag på arbejde”, som han har udgivet sammen med Jesper Karle. Han fortæller her, hvorfor sygemeldte med stress og depression bør starte op i arbejde allerede 2-4 uger efter en sygemelding. Han fortæller også hvordan man som behandler, chef eller pårørende kan støtte op om at få den syge i gang igen og om, hvordan anerkendelse og gode relationer holder medarbejdere mentalt raske.

Galleri Gallo Kunstauktion

By Ikke kategoriseret

Sendt 18. august 2016

 

Galleri Gallos Kunstauktion foregår en gang om året på psykiatrisk hospital ved Århus. Udstillerene på galleriet skal levere et maleri, der kommer under hammeren.
Galleri Gallo kan derudover præsentere værker fra et stort lager, så festsalens på hospitalets vægge bliver smykket med farve strålende og flotte billeder.
I programmet hører vi både om galleriet, der er smagsprøver fra auktionen, og vi møder en kunstelsker, der fortæller begejstret om hendes nye billede, hun nu har hængende på væggen i sit hjem.
Endelig hører vi om hospitalets kunstforening, der traditionen tro er en stor køber. Kunstauktionen samler alle inden for psykiatrien: en stor familie er konklusionen.

Åben Campus 3 – Hjernen og det sociale v. Michael Adam Cho Guul

By Ikke kategoriseret

Sendt 11. august 2016

 

I forbindelse med Åben Campus på VIA University College i Århus 3. og 4. maj, har ANTV fulgt 3 miniforelæsninger ved ansatte i socialrådgiveruddannelsen: Finn Amby, Martin Hammershøj Olesen og Michael Adam Cho Guul. Dette er det trdie program i rækken med Michael Adam Cho Guul, cand.psych. som fortæller om temaet: “Hjernen og det sociale – Hjerne og genetik på det sociale og pædagogiske område.”

Åben Campus 2 – Motivation i professionelle sammenhænge v. Martin Hammershøj

By Ikke kategoriseret

Sendt 21. juli 2016

 

Martin Hammershøj er autoriseret psykolog med speciale i personlighed og motivation. Med udgangspunkt i selvdetermineringsteorien fortæller Hammershøj her om, hvordan man som fagperson kan motivere andre til at bevæge sig i den retning, man ønsker.
Vi får en præsentation af strategier til ydre og indre motivation, og vi får et indblik i, hvordan og hvorfor de forskellige strategier virker.

Der er noget der blinker blinker – Teater Timp

By Ikke kategoriseret

Sendt 14. juli 2016

 

Teater Timp er en del af Kultur- og Kontaktsted Kragelund i Højbjerg ved Aarhus. Med forestillingen ”Der er noget, der blinker, blinker” er det lykkedes amatørskuespillerne og ditto musikere at skabe en teatermæssig oplevelse, der giver stof til eftertanke. Det lyser ud af deltagerne – skuespillere og musikere, at det betyder meget for dem at slippe de kreative kræfter løs foran et publikum, men ikke mindst har det stor betydning for deres egen selvværd og tro på egne evner.

Barndomslandskaber – portræt af keramiker Lea Nielsen

By Ikke kategoriseret

Sendt 30. juni 2016

 

Lea Nielsen er keramiker i Aarhus. I sine værker skaber hun små universer, der videregiver følelser og stemninger fra barndommen og overgangen til voksenlivet.
Hendes værker er tvetydige og rummer ofte forskellige følelser og betydninger alt efter hvem, der betragter dem og hvilken stemning, man er i.
Lea sætter med sine værker den traditionelle forståelse af begreberne voksen og barn i spil, bl.a. ud fra egen oplevelse af, at hun først som voksen har fået mulighed for at lege og være barn.

Åben Campus 1 – Målgruppen der forsvandt v. Finn Amby

By Ikke kategoriseret

Sendt 9. juni 2016

 

I forbindelse med Åben Campus på VIA University College i Århus 3. og 4. maj, har ANTV fulgt 3 miniforelæsninger ved ansatte i socialrådgiveruddannelsen: Finn Amby, Martin Hammershøj Olesen og Michael Adam Cho Guul. Dette er første program i rækken med Finn Amby, pd.d, cand.scient.pol., som vil fortæller om temaet: “Målgruppen der forsvandt – Perspektiver på beskæftigelse og handikap”

Kan vi stole på vores erindringer?

By Ikke kategoriseret

Sendt 26. maj 2016

 

Ifølge klassisk freudiansk tankegang er det muligt at fortrænge erindringer om stærkt traumatiske begivenheder, og disse erindringer kan så senere blive genkaldt og bearbejdet i samarbejde med psykoterapi. Nyere forskning viser dog, at dette fænomen er en myte – der er ikke fundet overbevisende evidens for fortrængning i den gængse hukommelsesforskning. Tværtimod har det vist sig, at den menneskelige hukommelse er meget påvirkelig, og det er relativt nemt at konstruere falske erindringer af selv stærkt traumatiske begivenheder, selvom de aldrig har fundet sted.
Se Anne Scharling Rasmussens speedforedrag fra “Forskningens døgn” i Aarhus.